Hjem / Nyhed / Solveig tilbage i kampen om flest mesterskaber

Solveig tilbage i kampen om flest mesterskaber

Solveig topper igen.

Søndag den 6. august 2023 blev årets udgave af Hansen Mesterskabet afviklet. Desværre havde mange meldt afbud i dagene op til mesterskabet, og med flere afbud på dagen blev det i år deltaget mæssigt til en ‘lidt tynd udgave’ af mesterskabet. Alligevel blev der produceret fine scores i alle rækker og i de indlagte konkurrencer, så turneringen var bestemt et mesterskab værdig

Med en vinderscore på 34 point blev Solveig ikke bare årets Hansen Mester, hun melder sig også ind i kampen om flest Mesterskaber. Det er tredje gang, Solveig får sit navn på trofæet, og hun er kun overgået af Peter Holst, der har sit navn på trofæet 5 gange. Selv samme Peter Holst kom i øvrigt ind på anden plads med 31 point. Tredjepladsen gik til John Halskov.

I Wildcard-rækken var der kamp om første pladsen. Ulla Ejsing og Grethe Hillerström kom begge ind med 41 point. Grethe har tillagt sig lidt af en vane med at blande sig i topstriden til Hansen Mesterskaberne. I år måtte hun dog ‘nøjes’ med en anden plads, da Ulla Ejsing havde lavet 23 point på bagni mod Grethes 22 point. Med en samlet score på 37 point kom Johnny Holm ind på tredjepladsen.

Glade spiller og højt humør over hele linjen.

De indlagte konkurrencer.

På grund af det store frafald af deltagere i år var nærmest hullet i 2 på par 3-hullerne slået sammen til én fælles række. Her var det damerne, der førte an. Præmien på 2. hul gik til Ulla Ejsing, Carol Ann fik præmie fra 6. hul, og Anne Kofod tog sig af præmien fra 14. hul. Leif Kastrup var den sidste deltager, som slog ud på 16. hul, og han var den eneste deltager, der ramte greenen i 2, så han kunne fortjent modtage sin præmie.

På 15. hul havde Ingelise Sørensen og Peter Holst Hansen fået indstillet sigtekornet korrekt, og de kunne dermed i konkurrencen præcisionsdriv hente deres præmie oppe ved præmiebordet. De var henholdsvis 39 cm og 23 cm fra stregen.

Til venstre. Leif Kastrup var den eneste spiller, der ramte greenen i 2 på 16. hul. I midten. Der blev slået tæt på den orange streg på 15. hul. Til højre. Åres Tvillinger Mester Maja Pape og Peter Holst Hansen.

Master quizen var i år lidt anderledes.

I årets udgave af Master Quizzen var det spillerne selv, der havde indflydelse på resultatet. Alle deltagerne skulle før runden slå et 25 meter indspil og gætte, hvor tæt den tætteste bold ville være på hullet – hvad de ikke vidste, var at det var en tennisbold, de skulle slå til. Orla Ejsing brillerede med et slag, der endte 27,5 cm. fra hullet. Desværre var det tættere, end han selv havde gættet, så købmandskurven gik til Carol Ann, der havde gættet på, at den tætteste bold ville lande 25 cm. fra hullet. Det bragte glæde hos hendes medspiller, da det udløste en sidepræmie til dem.

Med en flaske vin i overskud blev der i år uddelt en ekstra præmie. Med 2 andenpladser i nærmest hullet på par 3-hullerne, der ikke gav præmie, og en andenplads i præcisionsdriv, der heller ikke gav præmie, samt det flotte indspil med tennisbolden, der ligeledes ikke gav nogen præmie, så gik vinen til Orla Ejsing for hæderlig omtale.

Til venstre. Lynge Lindgren med sit indspil med tennisbolden. Han viste dog større talent i putte konkurrencen, som han vandt. I midten. Master Quizen vinderen Carol Ann med sine medspiller. Til højre. Orla Ejsing med sin præmie for “hæderlig omtale” – han havde flest andenpladser.

Dagens øvrige vinderne kan ses under resultater.

Resultater fra turneringen kan ses her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.