Hjem / Nyhed / Første Hansen Mesterskab i klubben

Første Hansen Mesterskab i klubben

Søndag den 4. september 2011 blev det første Hansen Mesterskab i Sæby Golfklub afviklet

Hansengolf havde i dagene op til mesterskabet gået og krydset fingre for at mindst to Hansen’er ville tilmelde sig turneringen, så der kunne blive lidt kamp om pladserne. Da vi så tilmeldingslisten, kunne vi næsten ikke få armene ned. Hele 4 Hansen’er havde her den første år tilmeldt sig denne nye turnering. Trods flere afbud op til spilledagen blev vi med wildcartspiller i alt 11 deltager. Det er vi ganske godt tilfreds med, og med den tilbagemelding vi fik under og efter turneringen, kan vi godt love at der kommer et Hansen Mesterskab i 2012.

I Hansen rækken blev der kæmpet brav om at blive den første Hansen til at få sit navn på vandre trofæet. Med en score på 34 point blev det Peter Holst der fik æren. Han blev efter fulgt at Lis Kjær med 31 point og via udførelsen af – åres slag på hul 8 i Sæby Golfklub – sikrede Janni Holst sig tredjepladsen med 25 point.

Wildcard rækken blev vundet af Henning Bentson Jensen med 35 point. Andenpladsen gik til Lars ”Lasse” Hansen med 31 point. Han fik dog hård modstand af Zita Steenberg Christensen der med 30 point måtte ”nøjes” med tredjepladsen.

I den indlagte konkurrence nærmest hullet blev der, som der kan ses under resultater, slået tæt til pinden. Vinderne blev Lis Kjær Hansen, Zita Steenberg Christensen og Lars ”Lasse” Hansen som løb med hele to nærmest hul præmier.

I quizzen, hvor det gik ud på at gætte hvor mange tee’s der var i glasset, blev det Lis Kjær Hansen der kunne glæde sig over den udlovede præmie. Med et bud på 180 tee’s var hun den der var tættest på det rigtige resultat på 172 tee’s.

Det skal lyde en stor og venlig tak til Nordgolf og HH-Glas for deres sponsering af de attraktive præmier til mesterskabet. De var med til at gøre denne store dag endnu større.

Resultater fra turneringen kan ses her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.